Viser opslag med etiketten Kreafab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreafab. Vis alle opslag

søndag den 1. maj 2011

Farveglæde til søster


Planen for weekenden var at kreere bukser til børnenes hylder, men efter en fantastisk hyggelig dag i min søsters have i går måtte jeg bare lave disse vimpler til hendes ellers meget hyggelige terasse. Har afleveret dem. De er hængt op, og det ser lige så hyggeligt ud, som jeg havde forestillet mig.

På min tørresnor bare for fortografens skyld...
Nu har tøserne bestilt til deres værelser, så vimpler bliver måske næste weekends projekt. Hvem ved? Det er lysten der driver kreafab, så der er ingen garantier.


mandag den 18. april 2011

Påskebukser i eget mærke


Min symaskine kører igen. Hurra! Har været savnet. Jeg har været decideret rastløs i de uger, hvor den strejkede. Resultatet blev et par påskebukser (hvis der er noget, der hedder det...) til ældste-datteren. Hun er 9 år, og en Pippi-pige langt ind i sjælen. Hun elsker hjemmesyet tøj i farver og striber, nogle gange er sammensætningerne meget originale, andre gange hmmm...knap så heldige. Til gengæld tager jeg hatten af for hendes personlige stil.

Denne gang er de med "mors eget mærke", som hun udbrød med stor glæde. Ja lidt stolt af sin mor er hun i hvert fald.

Posten har leveret mine "mærker". De er lyseblå og røde og bare enkle og fine!!!