Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnetøj. Vis alle opslag

søndag den 26. juni 2011

Sydag med søster

Dgen i går blev bugt hos min søster. Mændene var til kårlfrokost (på dansk:herrefrokost) hos deres svigerfar, og min søster og jeg kombinerede underholdning af seks styk unger med en ordentlig gang syning, nybagte boller og barnsomsynglingskage. Hyggeligt!!
Oven i hatten kom jeg hjem med to nye kreationer. Kjole til min ældste datter, som var med på ideen om hæklet grydelap som lomme, og et par nye yndlingssommerbukser.
Kjolen var endda en TO DO i denne uge, så første etape er klaret. Yes!

fredag den 20. maj 2011

Recycled

Nederdel fra lopperen, nu med stribet ribkant og total wow-power til 9-årig datter, der storelsker den. Utrolig hvad man kan få af credit for en tyver og en halv time ved symaskinen.
Blogger driller med automatisk vend af billedet. Har prøvet mange mærkelige tiltag, men hver gang sker dette. Hmm mærkeligt. Hvad gør jeg forkert??

tirsdag den 17. maj 2011

Bestillingsarbejde

Min datter har bestilt en sommerkjole i dette stof, så her er den. Hun har valgt stof og  model. Jeg har valgt de grønne kanter og syet den. Både mor og datter var tilfredse med resultatet.  Som hun siger: "der er ligesom bare mere sommer i dit tøj mor" i en sammenligning med det sommertøj H&M havde at byde på. Ja så bliver man da glad og får lyst til lige at køre en stribe kjoler gennem maskinen.

mandag den 16. maj 2011

Back in business


Turkis og hvide seer-sucker-tern med orange kanter

Efter en uges blogfravær føles det dejligt at få produceret lidt igen. Arbejdsmængden er enorm for tiden, og jeg savner mit blogliv og mine timer foran symaskinen. Suk...Heldigvis var der en formiddag i overskud i denne weekend.

søndag den 1. maj 2011

Brødrebukser

Havde lovet Vitus bukser med flodheste på, og her er de så. Klar til at tage med på koloni på onsdag, og oven i hatten fik lillebror også et par, så man kan flashe sine brødrebukser på en go forårsdag. Dejligt at ha en søn på 5, som gerne vil gå i mors fjollede bukser.

onsdag den 20. april 2011

Nyt af gammelt


Blev inspireret af hende her til at beholde yndlingsbukserne i skabet - også selvom de stumpede. Tildes yndlings- blev klippet af, og så kom der rib på, og vupti smarte knickers til gode forårsdage opstod.

Også en ødelagt Villervalla-kjole fra kusinen kom under saksen. Den blev syet ind og forkortet og blev til en lækker trøje til Villum.

I alt højst en times syning og to stykker tøj til hylderne var klar. Kan godt li at "genbruge" på den måde. Der er gode penge at spare, og børnene kan beholde de gode ting lidt længere.

mandag den 18. april 2011

Påskebukser i eget mærke


Min symaskine kører igen. Hurra! Har været savnet. Jeg har været decideret rastløs i de uger, hvor den strejkede. Resultatet blev et par påskebukser (hvis der er noget, der hedder det...) til ældste-datteren. Hun er 9 år, og en Pippi-pige langt ind i sjælen. Hun elsker hjemmesyet tøj i farver og striber, nogle gange er sammensætningerne meget originale, andre gange hmmm...knap så heldige. Til gengæld tager jeg hatten af for hendes personlige stil.

Denne gang er de med "mors eget mærke", som hun udbrød med stor glæde. Ja lidt stolt af sin mor er hun i hvert fald.

Posten har leveret mine "mærker". De er lyseblå og røde og bare enkle og fine!!!




søndag den 17. april 2011

Ferie - overskud, hygge og kreari

Endelig kom ferien!! Ugen op til ferien var en rigtig killer med lærerfyringer og offentliggørelse af eksamensfag, i det hele taget en alt for lang uge med alt for mange følelser. Æv, men jeg har stadig arbejde og mht. eksamener slap jeg nådigt, så jeg er GLAD. Derudover faldt min ældste datter af en hest fredag eftermiddag, så vi kom virkeligt skæv ind i ferien med skadestuebesøg og et styk brækket arm i gips. Det bliver en laaang ferie for hende, men heldigvis er en Harry Potter lydbog blevet hevet hjem fra biblioteket til underholdning.


I dag har jeg loppet mig til et par fantastiske dynebetræk:
Tænker sommerbukser i det brune og natbukser i orange bæk-og-bølge-blomsterflor

Og har været i gang med at pimpe en udsalgfleece til min datter. Hun gider ikke rigtig pigefarver, men vil alligevel gerne have det piget, så dette her er vi blevet enige om. Sort fleece til 50 kr fra H&M med applikation af gulmønstrede stjerner:
Forfra...
...og bagfra
Tutten er vældig tilfreds, og jeg synes det er en let måde at få en personlig trøje, som man kan kende på knagen i skolen ved siden af de 22 klassekammeraters fleecetrøjer.


Om 20 minutter vækker vi Vilsen, og så drager vi mod mine forældres sommerhus til kaffebord og familiehygge. Dejligt!

lørdag den 26. marts 2011

Kreationer til de fire musketerer

Som mor til fire, er det oftest børnetøj, der ryger gennem symaskinen. Der er et fritvalgskoncept i hjemmesyet tøj, som især min ældste datter er stor tilhænger af. Det er en stor glæde at se, en eller anden blive glad for det, som jeg har syet, og derfor er det sjældent de små sirlige detaljer, der præger mine kreationer, men oftest er det farverne og mønstrene på stoffet, der sætter dagsordenen for, hvordan tingene kommer til at se ud. Min systil er nok lidt enkel og farvefjollet på samme tid, og i hvert fald er den blød og børnevenlig.


Her et lille udpluk af de seneste kreationer:


Bløde natbøkser til drengene (2 og 5 år)

Velourtrøje til Vilsen (2 år)
Bløde natbukser til Livsen (9 år) og Vilsen (2 år)

Ny kjole til Tutten (8 år)

Stofferne er blødt bomuldsjersey fra Stof og Stil. Børnene har selv valgt...det meste...