Viser opslag med etiketten Familieliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familieliv. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2011

Torsdags TA DA

Denne rose skulle beskæres og bindes op, men det er så sjældent, at nået jeg har plantet, lykkes så godt, så jeg kunne ikke nænne det. Den får nu får den lov at være i vejen, og stikke os indtil den er afblomstret, og så går jeg til makronerne.


Næste punkt var at sy en kjole/ skjorte til min datter med grydelap-lomme. Hun valgte en kjole, og den blev sådan her. Hun er en ægte kreativ sjæl, og selvom hun er ni, holder hun fast i, at der godt må fjolles og leges med tøjets udseende. Der er ingen  Hannah Montana-feber i dette hjem. God bless her!!!
Sidste punkt var oprydning på terassen. Til det er der kun at sige tjek tjek. Billeder fra terassen må vente til en anden gang. Som altid, når der ryddes godt op, så ser det skønt ud i sådan ca. 15 minutter, så kom der lige en unge forbi og dumpede en cykel, en anden valgte at lave sandkager på spisebordet, en tredie syntes, at der da skulle laves den fedeste forhindringsbane ever, og ja så var moderens glæde over familiens evne til skønhed lige som bare fordampet....kender I det??
Tre ud af tre er egentlig ret OK, jeg er tilfreds!!

Næste uges TO DO: Afslapning!!!

Solnedgang ved Holmö
Vi tager afsted mod den svenske skov i morgen. Så ikke bare næste uges men de næste ugers TO DO må være:
1: Slappe af og læse en stak gode bøger
2: Spise kanelbullar og drikke monstermeget kaffe
3: Spille alle de spil med ungerne, som vi ikke nåede i løbet af det sidste halve år
4: Nyde nogle skønne solnedgange sammen med manden og nogle flasker kold hvidvin
5: Plukke blåbær i den svenske skov, lave syltetøj og voldæde det sammen med nybagte boller
Og så alt det andet, man laver i den svenske skov i to uger.

tirsdag den 28. juni 2011

Århushygge

Dagens fund i Århus. Var i går på tøsehyggetur med min mor, søster og svigerinde. Vi osede udsalgskup, og jeg bragte disse skønne sager med hjem; korte dueblå berberbukser, kortærmet lavendelfarvet jakke, sort bluse, cowboykjole med mange fine detaljer og to par leggins.
Og så var der jo også lige en stak af de små sager; to yndlings-øjenskygger, et termometer til terrassen, broderigarn og lækre bånd, en lille vase til børnenes kort-stilkede buketter, et fatimahånd-vedhæng til mit charmsarmbånd og en ring med en sølvræv. Ja hvem kan leve uden en ræv til at pifte dagens outfit op med?? Jeg kan i hvert fald ikke, så med hjem kom den. God tur og gode fund. og i det hele taget en superb start på sommerferien.

søndag den 5. juni 2011

Aftentur

Hele familien blev stablet på cyklerne, og så drog vi ud i det blå.

Der blev spist pizza ved åen... 

 og plukket fine buketter.

Det er sådan nogle ture, der sætter sig i hukommelsen.