fredag den 12. august 2011

Jeg flytter...



Ja altså ikke fra hverken mand, børn eller kanin men fra denne blog til en anden. Mærkeligt tiltag kan man mene, men jeg skal "hjem" til det navn, som egentlig var det første blognavn, jeg fandt på. Så efter mange ugers sommerferie fra bloggen rykker jeg teltpæle mm. op og flytter, men please please please. Flyt med! der er altid plads til en til!!! Håber at se jer som læsere på Kreafabrikken.


Mvh Louise

torsdag den 30. juni 2011

Torsdags TA DA

Denne rose skulle beskæres og bindes op, men det er så sjældent, at nået jeg har plantet, lykkes så godt, så jeg kunne ikke nænne det. Den får nu får den lov at være i vejen, og stikke os indtil den er afblomstret, og så går jeg til makronerne.


Næste punkt var at sy en kjole/ skjorte til min datter med grydelap-lomme. Hun valgte en kjole, og den blev sådan her. Hun er en ægte kreativ sjæl, og selvom hun er ni, holder hun fast i, at der godt må fjolles og leges med tøjets udseende. Der er ingen  Hannah Montana-feber i dette hjem. God bless her!!!
Sidste punkt var oprydning på terassen. Til det er der kun at sige tjek tjek. Billeder fra terassen må vente til en anden gang. Som altid, når der ryddes godt op, så ser det skønt ud i sådan ca. 15 minutter, så kom der lige en unge forbi og dumpede en cykel, en anden valgte at lave sandkager på spisebordet, en tredie syntes, at der da skulle laves den fedeste forhindringsbane ever, og ja så var moderens glæde over familiens evne til skønhed lige som bare fordampet....kender I det??
Tre ud af tre er egentlig ret OK, jeg er tilfreds!!

Næste uges TO DO: Afslapning!!!

Solnedgang ved Holmö
Vi tager afsted mod den svenske skov i morgen. Så ikke bare næste uges men de næste ugers TO DO må være:
1: Slappe af og læse en stak gode bøger
2: Spise kanelbullar og drikke monstermeget kaffe
3: Spille alle de spil med ungerne, som vi ikke nåede i løbet af det sidste halve år
4: Nyde nogle skønne solnedgange sammen med manden og nogle flasker kold hvidvin
5: Plukke blåbær i den svenske skov, lave syltetøj og voldæde det sammen med nybagte boller
Og så alt det andet, man laver i den svenske skov i to uger.

tirsdag den 28. juni 2011

Århushygge

Dagens fund i Århus. Var i går på tøsehyggetur med min mor, søster og svigerinde. Vi osede udsalgskup, og jeg bragte disse skønne sager med hjem; korte dueblå berberbukser, kortærmet lavendelfarvet jakke, sort bluse, cowboykjole med mange fine detaljer og to par leggins.
Og så var der jo også lige en stak af de små sager; to yndlings-øjenskygger, et termometer til terrassen, broderigarn og lækre bånd, en lille vase til børnenes kort-stilkede buketter, et fatimahånd-vedhæng til mit charmsarmbånd og en ring med en sølvræv. Ja hvem kan leve uden en ræv til at pifte dagens outfit op med?? Jeg kan i hvert fald ikke, så med hjem kom den. God tur og gode fund. og i det hele taget en superb start på sommerferien.

søndag den 26. juni 2011

Sydag med søster

Dgen i går blev bugt hos min søster. Mændene var til kårlfrokost (på dansk:herrefrokost) hos deres svigerfar, og min søster og jeg kombinerede underholdning af seks styk unger med en ordentlig gang syning, nybagte boller og barnsomsynglingskage. Hyggeligt!!
Oven i hatten kom jeg hjem med to nye kreationer. Kjole til min ældste datter, som var med på ideen om hæklet grydelap som lomme, og et par nye yndlingssommerbukser.
Kjolen var endda en TO DO i denne uge, så første etape er klaret. Yes!

fredag den 24. juni 2011

Næste uges TO DO - Runde 2

Næste uges opgaver. Lidt ude og så en syopgave. Det er en god to do-liste.
Jeg har fået ferie i dag. Det er jo lige nu, at det er skønt at være lærer. Har nu også en del forberedelse at gøre i næste uge, så ren ferie bliver det ikke.
En ekstra to do på listen må være at få lagt mine indlæg ind i tide...undskyld Mette!

torsdag den 23. juni 2011

TA DA for denne uge

Første uge er gået i TO DO - TA DA - legen, og jeg har nået dette:

Syet 10 retrosmækker

Ryddet bunke op ved mit skrivebord, så det nu ser så fint ud

Tjek lige de to Bjørn Wiinblad-fund ud. 30 kr for skål og lysestage. Super loppefund. Den firkantede klods er en sparegris, som jeg husker, min mor havde, og som jeg elskede, da jeg var barn.

Jeg havde endnu et punkt på min TO DO, som jeg må indrømme, jeg ikke har nået at gøre færdig; blomstrede bukser til mig selv, men stadigvæk to ud af tre. Jeg er tilfreds!

En meget personlig gave

fik jeg i går fra en af mine nu dimmiterede 9. klasses elever. Han kender åbenbart mit inderste jeg. Har set den lille rebel, der står og råber og ønsker revolution og verdensomvæltning lige nu. Tak!! Jeg prøver ellers at gemme rebellen en lille smule, når jeg jobber som lærer, men noget må være sluppet ud...

Denne lille pamflet er en nyklassikker i den venstreorienterede europæiske litteratur, og nu er jeg den lykkelige ejer af en bog, som har to hovedbudskaber; Stop ligegyldigheden! og Vær indignerede!
Oh yes, det er sgu da budskaber, der er til at forstå, ja for ikke lige at glemme titlen...Tænk sig, at en 15-årig dreng giver denne i afskedsgave til sin klasselærer. Så er der da håb forude!

tirsdag den 21. juni 2011

Mit absolutte yndlingsbillede...

lige for tiden er dette af mine fire poder


Det er taget for en måneds tid siden og er baggrundsbillede på mit computerskrivebord. De går aldrig i ens tøj, også selvom de har tøj, der er ens, men lige den her dag var både pigerne og drengene ret ens, og så kom vi lige fordi de her vandstråler, og så elsker jeg den måde den yngste holder den ældste i hånden på. Det hele hænger bare sammen på en skøn måde.

mandag den 20. juni 2011

Masser af to do...

Har endelig fået syet en prototype af denne retrosmæk. Stoffet har ligget i et par måneder og kaldt på mig, og nu lykkedes det. Dejligt!

Det skønne er, at jeg nu har en hel stak klippede smækker til at ligge (der er vist 17), som jeg skal til at sy forskellige farvede bånd på. Nogle er til min egen knægt, andre til barselsgaver og nogle måske til salg??
For at hanke op i mig selv, har jeg meldt mig til Mettes "to do-ta da-udfordring". Det er en måde, at få gjort noget ved tingene, som egentlig er ret sjov. Lidt kollektiv arbejdsiver og positiv gruppepres er vel aldrig af vejen...

Min to do i denne uge hedder således:
1: Sy mindst 10 retrosmækker
2: Ryd den halve meter høje bunke papir/ noter op, som pt. er irriterende meget i vejen ved siden af skrivebordet
3: Klip og sy blomstrede bukser til mig selv, som har rumsteret i mit hovede i flere måneder

Noget af en udfordring, som skal være færdig torsdag, men jeg har fri i morgen, så jeg er optimistisk.


søndag den 19. juni 2011

Sommerdag på Skagen Sønderstrand...

Back in business...efter flere ugers totalt blogfravær er jeg tilbage i vælten med et fantastisk kreaflip. Min far blev 60 i fredags, og vi tre børn og familier ville give ham et familieportræt, men hvordan gør man det til en overraskelse?? Man laver da et familiebillede og klistrer et gavekort bag på. Det "rigtige" billede skal tages i sommerferien, men jeg må ærligt indrømme, at dette billede, som min søster og jeg hyggede os med at lave torsdag aften, allerede har en plads i mit hjerte.

Jeg har i de sidste par uger haft kastet håndklædet i ringen hvad angår blogging. Der har ikke været tid til andet end at tjekke I andres blogs ud, ingen kommentarer, ingen indlæg, ingen kreari. Kun arbejde. Nu er jeg færdig med at afholde eksamener, og tilbage på programmet for dette skoleår er oprydning, dimission og masser af planlægning af næste års undervisning.

Så nu vil jeg melde mig ind i blogland igen. Har allerede været igang med oprydning af kreastuff, repareret alt muligt børnetøj og afsluttet en stak småprojekter, så mon ikke jeg snart har noget at dele med I andre. Glæder mig i hvert fald over, at sommerferien sniger sig nærmere, for nøj hvor skal jeg lave alt muligt sjovt, som ikke har med skole og lektier at gøre.

søndag den 5. juni 2011

Aftentur

Hele familien blev stablet på cyklerne, og så drog vi ud i det blå.

Der blev spist pizza ved åen... 

 og plukket fine buketter.

Det er sådan nogle ture, der sætter sig i hukommelsen.





lørdag den 4. juni 2011

Festival er kommet til byen...

Festival i Danmark...I love it. Hørte hende her, hun er så übercool. Hørte også Sort Sol - nu med tre guitarister. Ahhh... Derudover stod den på talentudladning i den krabeshuske skov; Treefight for Sunlights, Figurines, Alchoholic Faith Mission, The William Blakes mm. Det var bare musikken, og så var der jo også drinks på båden i dejligt solskin, gamle og nye venner, MASSER af fuldesjov og ikke mindst kæresteri med min søde mand. Dejligt igen at være voksen på den ikke-voksne måde. Skive Festival - forhåbentlig er du der igen næste år!!

mandag den 30. maj 2011

Den bedste gave


Min kære 9. klasse havde sidste skoledag i fredags, og de har foræret mig en hjemmegjort bog. En bog som handler om mig og dem og om vores år sammen på godt og ondt. Og believe mee, vi har oplevet lidt af hvert...




Det er en af de mest personlige gaver, jeg har fået. Den rammer mig lige i hjertet, for de har fanget mig så meget på kornet, at jeg må erkende, at det ikke kun er mig, der har taget dem til mig, men at det i lige så høj grad er gået den anden vej. Se så giver jobbet mening!!

At få hjemmegjorte gaver er altid en fryd, men at få det fra en stak teenagere tæller bare trippelt!!

onsdag den 25. maj 2011

Gode loppefund

Gode loppefund kan man bare ikke få for mange af. Her et superfint vattæppe til en rund tyver, og så en stak potter til terassen og lækre tykke strikkepinde. Der skal helt klart sjaler og halstørklæder på dem senere på sæsonen.

søndag den 22. maj 2011

Vi har lejrbål her...


Sådan ser det ud, når 7 børn og deres forældre har gang i den mest ultimative gang bålhygge. Vi har været på Fyn og besøge gamle venner. Der var bål, snobrød, fællessang og rødvin. Kan man ønske sig mere? Nej egentlig ikke. Det var bare en fantastisk aften!! Jeg elsker Fyn, man burde immigrere.

fredag den 20. maj 2011

En award...til mig

Jeg har for nogle uger siden fået en award fra frk. regnbue. Tusind tak!! Det gør mig jo virkelig glad, at nogen kommer forbi min blog. Nu er der endelig tid til at finde svar på alle spørgsmålene, så her kommer et lille blik ind i mig og mit (blog)liv.

1. Hvorfor startede du med at blogge? 
Jeg brugte det som inspiration og blev altid i godt humør af den ide- og farverigdom, som de forskellige kreablogs havde at byde på. At jeg startede min egen blog var en måde at deltage i et fællesskab, som ikke var en del af min normale hverdag, og derudover var det også for at forpligte mig til at vælge en krea-livsstil til, som noget vigtigt i mit liv, så det hele ikke skulle drukne i et dejligt men krævende familieliv og arbejde, arbejde arbejde. Det var en måde at skabe mit eget rum, og det er lykkedes.

2.Hvilken blogge følger du?
Jeg følger kreablogge. De er styret af kvinder, som har gang i hele det liv, jeg selv står i; børn, familie, arbejde, for mange ting, der skal gøres, for lidt tid. Der er mulighed for identifikation og inspiration.

3. Favorit make-up mærke?
MAC - the one and only.

5.Dit "må-ha" make-up produkt?
Mascara i god sort udgave. Prøver alle mulige af og kan aldrig huske, hvorfor en, der var bedre end de andre.

6.Favorit farve?
Grøn er det klassiske valg, pink det sprælske.

7.Parfume?
Nej tak! Jeg har en hysterisk god lugtesans, og jeg føler mig bedøvet med parfume på.

8. Favorit film?
Uh jeg elsker film, nok især science fiction, episke dramaer, feel good/sad ungdomsfilm. En række perler kunne være; Godfather (dem alle), Fucking Åmål, Deerhunter, Donny Darko, Gladiator, Children of men, Minority Report, Avatar, Australia, Nordkraft, og ja så er der jo alle de der film om mærkelige væsner og magi, som jeg åbenbart ikke er vokset fra; X-men, Harry Potter, Twilight, Spiderman, ja jeg storsvælger i dem...Til gengæld hader jeg singleton-film, hvor historien ikke fortæller noget relevant om livet. I dette svar afslører jeg virkelig min ikke-sentimentale side. Nej stik mig noget livslede og smerte af den ægte slags.

9. Hvilket land vil du gerne besøge og hvorfor?
Spanien fordi jeg har boet et år i Sevilla og taler (eller talte) spansk og jeg bare storelsker det land. USA fordi der bare er en række af Diners, som man må forbi, inden man dør. Japan, Mexico, Kina, Cuba, ja og så Sverige, fordi alt bare giver mening i den svenske skov.

10. Hvad glæder du dig til i nærmeste fremtid?
Jeg glæder mig til sommerferie med min familie, min symaskine, loppemarkeder og den svenske skov.
Og så glædes jeg over min store familie med sjove og særegne børn og min anden hjernehalvdel - min mand - foruden hvem jeg ikke kunne klare livet.
Lige nu glæder jeg mig også over  mit job som lærer, hvor jeg om en uge skal sige (næsten)farvel til 21 unge mennesker, som jeg har været med til at gøre klar til at komme videre i livet. Det føles meningsfuldt - men også trist. Til gengæld venter 26 nye 7. klasses elever efter ferien. Spændende.
Sidst men ikke mindst glæder jeg mig til i morgen, hvor vi pakker Berlingoen og kører en tur til Fyn, hvor gamle venner står klar med masser af gode samtaler og hygge.

Som en del af denne award følger opgaven, at skulle give den videre til andre. Jeg har valgt nogle af mine yndlingsbloggere. Aner ikke, om awarden har været forbi dem, og i så fald, ja så går blogger jo nok ikke under af den grund...

Jeg giver awarden til Mie, fordi hun virker så kær og lever et liv, der vækker minder i mig.
Jeg giver awarden til Mette, fordi hun er såååå dygtig, især med sin hæklenål og alt det andet hun sysler med.
Jeg giver awarden til Heidi, fordi jeg elsker hendes øjenlækkerier og sjove vinkel på livet.

Louise

                                

Recycled

Nederdel fra lopperen, nu med stribet ribkant og total wow-power til 9-årig datter, der storelsker den. Utrolig hvad man kan få af credit for en tyver og en halv time ved symaskinen.
Blogger driller med automatisk vend af billedet. Har prøvet mange mærkelige tiltag, men hver gang sker dette. Hmm mærkeligt. Hvad gør jeg forkert??

tirsdag den 17. maj 2011

Bestillingsarbejde

Min datter har bestilt en sommerkjole i dette stof, så her er den. Hun har valgt stof og  model. Jeg har valgt de grønne kanter og syet den. Både mor og datter var tilfredse med resultatet.  Som hun siger: "der er ligesom bare mere sommer i dit tøj mor" i en sammenligning med det sommertøj H&M havde at byde på. Ja så bliver man da glad og får lyst til lige at køre en stribe kjoler gennem maskinen.

mandag den 16. maj 2011

Back in business


Turkis og hvide seer-sucker-tern med orange kanter

Efter en uges blogfravær føles det dejligt at få produceret lidt igen. Arbejdsmængden er enorm for tiden, og jeg savner mit blogliv og mine timer foran symaskinen. Suk...Heldigvis var der en formiddag i overskud i denne weekend.

mandag den 9. maj 2011

Overskud og lopperier

Åhh weekend...nå nej, men det føles sådan. Jeg har haft de vildeste hårde uger, og så er nydelsen total i dag, når man kunne køre fra jobbet kl. 11.30, nå kirkens korshær og gøre sig alle disse skønne fund. Der er retrostof, fine tørklæder, lidt sygrej, et par tallerkner, en retrolækker papirsorteringsfidus og ikke mindst et broderet billede, som minder mig så meget om min farmor, som elskede fugle - også den broderede slags! Nu skal rammen ha en gang maling, og så skal den pryde min terrasse.


lørdag den 7. maj 2011

Her bor...

 


Gammel Junoseng med ægte retrobetræk, som min mor syede til mig, da jeg var lille

Skoleplakat fra min barndomsskole, to stk bobbles og masser af legetøj

En klassiker på børneværelset

HC Andersen motiver fundet i den lokale genbrugs
Dagen er blevet brugt på solid oprydning og rengøring på ungernes værelser. Kedeligt men dejligt at få overstået. Sådan her bor Villum med en blanding af gammelt, nyt og arvet. Han har også et lille køkkenhjørne, som især de ældre søskende elsker at bruge. Værelset er hyggeligt, og Villum bruger meget tid på at køre med biler og læse bøger.

torsdag den 5. maj 2011

Pimpet tørklæde


Et loppefund, noget pink zigzagbånd og fire pailletstjerner kan gøre en 8-årig Tilde-pige MEGET glad. Tøsen elsker tørklæder og her er et nyt yndlings-ét af slagsen. Dejligt at ungerne tager loppisglæden til sig. Genbrugstanken er i mine øjne en fantastisk værdi at videregive til sine børn. Der er både noget forbruger-ansvarlighed og noget kreativitet involveret, og så er mor jo selvfølgelig glad.

onsdag den 4. maj 2011

1-2-3 lækre pakker


Endelig var der tid til at hente tre lækre pakker på posthuset. Ahhh...lidt som at have fødselsdag!! Elsker den slags dejlige indslag i dagligdagen.

Første pakke var et skøøønt tæppe, som jeg vandt i frk. mus give away

Anden pakke: retrostof købt hos Line / Xo ein dings stofshop

Og sidst men også lækkert: kinesiske papirsager købt på etsy

Alle sammen dejlige ting, som kan opmuntre oven på nogle meget lange og krævende arbejdsdage.

tirsdag den 3. maj 2011

Amar forever!!

Færdigmalet pink amarhylde til Liva. Et loppefund der MANGE gange spraymaling senere ser smækker lækker ud til et pigeværelse. Har også fundet en til lillesøster Tilde, som snarest skal have spray, og overvejer, om man ikke også selv burde have sig sådan en girlie-pink amarsag. I wish...men mangler altså lige nogle kvadratmeter.

søndag den 1. maj 2011

Farveglæde til søster


Planen for weekenden var at kreere bukser til børnenes hylder, men efter en fantastisk hyggelig dag i min søsters have i går måtte jeg bare lave disse vimpler til hendes ellers meget hyggelige terasse. Har afleveret dem. De er hængt op, og det ser lige så hyggeligt ud, som jeg havde forestillet mig.

På min tørresnor bare for fortografens skyld...
Nu har tøserne bestilt til deres værelser, så vimpler bliver måske næste weekends projekt. Hvem ved? Det er lysten der driver kreafab, så der er ingen garantier.


Brødrebukser

Havde lovet Vitus bukser med flodheste på, og her er de så. Klar til at tage med på koloni på onsdag, og oven i hatten fik lillebror også et par, så man kan flashe sine brødrebukser på en go forårsdag. Dejligt at ha en søn på 5, som gerne vil gå i mors fjollede bukser.

lørdag den 30. april 2011

Sommerlækkert loppefund


Mønster og farver er helt perfekte. Minder mig om vandmelon og solstråler.

Når mønsteret så oven i købet sidder på et vattæppe til 20 kr, ja så bliver man da sommerstemt. Elsker genbrug!!